Behandlinger
Seitai - Systemisk trykterapi
Seitai er en af de mest udbredte alternative behandlingsformer i Japan. Seitai er en trykmassage, som stimulerer og forbedrer blodcirkulationen samt opretholder og styrker kroppens egen genopbygningskraft. En forbedret blodcirkulation er essentielt for kroppens helingsproces. Systemisk Trykterapi er en unik og effektiv teknik, der kan anvendes på mange forskellige problemer og ubalancer i kroppen ved hjælp af tryk på muskler, nerver og indre organer.
I Systemisk Trykterapi anvendes en effektiv trykteknik på muskler. Denne trykteknik er med til at strække musklen effektivt, hvilket forbedrer helingsprocessen, både i musklen, i leddene og i de indre organer. Der er ligeledes fokus på kroppens egne systemiske forbindelser - det være forholdet musklerne imellem, da en skadet muskel påvirker de muskler, den er forbundet til. Derfor skal de relationelle muskler også behandles.
Eksempler på problemer, der kan behandles med Systemisk Trykterapi omfatter: Lændesmerter, rygsmerter, iskias, rygstivhed, skuldersmerter, frossen skulder, knæproblemer, hovedpine, migræne, nervegigt, trigeminusneuralgi, interkostal neuralgi, stress, søvnløshed, gigt i led og muskler, hævelse af knæ og ben, lyskesmerter, kolde fødder og hænder, kramper i ben og fødder, tennis- og golfalbue, springfinger, hoste, astma, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, menstruationssmerter, dårligt blodomløb, anspændthed og meget mere.
Fysiurgisk sportsmassage
Fysiurgisk massage virker dybt i muskulaturen. Det giver øget blodgennemstrømning og udskillelse af affaldsstoffer fra muskelvævet. Bevægeligheden øges i muskler og led, blodtrykket sænkes, ømhed og smerter reduceres og immunsystemet styrkes.
Sportsakupunktur
Sportsakupunktur er en yderst effektivt metode til at aktivere og fremskynde kroppens egen helingsproces. Sportsakupunktur, der er en kombination af refleksakupunktur og triggerpunktsakupunktur, er en behandlingsform, som primært er tiltænkt fysisk aktive personer indenfor sportens verden, men kan med succes benyttes til alle smerte- og skadesproblematikker.
Ved akupunkturbehandling frigøres en mængde regulerende stoffer som kortison og kortisol (binyrebakhormon - antiinflamatorisk), endorfiner og adrenalin. De frigøres via blodbanen til det sted i kroppen, hvor problemet og skaden findes. Der er tale om et meget effektivt behandlingssystem, som kan bruges til de fleste smerte- og betændelsesskader.
Refleksakupunktur
Ved refleksakupunktur påvirker man via en nål et reflekspunkt i fingerens
yderste led, som svarer til det område i kroppen, hvor smerten eller skaden er
placeret. Når punktet aktiveres, vil nervesystemet sende impulser til
centralnerve-systemet, der så vil udskille det smertestillende hormon:
endorfin, samt de antiinflammatoriske hormoner: kortisol og kortison og sender
dem til området, hvor smerten er lokaliseret.
Ved triggerpunktsakupunktur stimulerer man musklernes triggerpunkter med nåle.
Når triggerpunkterne stimuleres afslappes musklen, og skaber dermed øget blodgennemstrømning,
så adskillelsen af affaldsstoffer forbedres og tilførslen af næringsstoffer og
endorfiner øges, hvilket er med til at fremskynde kroppens egne
helingsprocesser. Sportsakupunktur bruges primært ved behandling af:
Kræftens bekæmpelse advarer mod brug af akupunktur ved knoglemarvstransplantation, leukæmi og lymfekræft, eller hvis dit immunforsvar er svækket på grund af behandling eller sygdom.
Triggerpunktsakupunktur
Fibersprængninger, Forstuvning, Frossen skulder, Golfalbue, Irritation af Menisk/ Ledbånd/ Slimsæk, Løberknæ, Museskader, Seneskedehindebetændelse, Skinnebensbetændelse, Skulderspændinger, Springerknæ,
Spændingshovedpine, Stivhed/hold i nakken, Stivhed/hold i ryggen, Tennisalbue, Smerter i lænden
Ved behandling med akupunktur, skal du være
opmærksom på følgende:
Er
du bloddoner, skal der gå 4 måneder før du igen må donere blod.
Får du
blodfortyndende medicin, kan der være risiko for blødning.
Skadesbehandling
Den rette skadesbehandling er essentiel for en skadet idrætsudøver, der gerne vil kunne restituere og returnere til sin sportsgren hurtigst muligt. I skadesbehandling kan det være en fordel at bruge forskellige behandlingsformer, såsom massage, akupunktur og optapening med bl.a. kinesiotape.